Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 23
II
Solen vedblev at skinne. Urter og Blomster krøb
frem; og Træerne fik Blade.
Ude paa Villa Rørholm var de 24 Siv groet over
en halv Alen; og den døvstumme Emmy lod daglig
Svanen og Aakanderne vugge paa Søens oprørte Vande.
„Naturen stod Brud”! Og Rasmus Vridsløse var
begyndt at tage i Skoven med sine Almuetribuner ...
Men Knagsted var arrig. -
Umiddelbart før han og Clausen skulde tiltræde deres
epokegørende Rejse, var Overlæreren bleven forkølet og
maatte gaa til Sengs. Esau havde været hos ham et
Par Gange nede i Gammelkøbing og skældt ham ud.
Men det havde ikke hjulpet synderligt; Manden laa
endnu i Sengen og skulde fremdeles blive liggende en
fjorten Dages Tid.
- Du kommer vist til at rejse uden mig, kære
Ven.
- Ikke ud af Flækken! sagde Knagsted - Tror
Du, at jeg er gal! Det var jo nærmest for at more
mig over dine yndefulde Idiotier, at jeg havde bestemt
at rejse. Og saa skulde jeg pille at alene ...! Men
se nu, Du kan ruppe Dig!
Clausen smilede mat. Han svedte gudhengivent under
en mægtig Overdyne. Han laa med Sennopskager
under Fødderne og varme Omslag paa Maven. Og hvert
Kvarter gurglede han Halsen med Salvie, saa det lød
som Stormflod. -
En Dag traf Tolderen ved Vennens Leje en lille
sortklædt Mandsperso med et kuglerundt, blegfedt
Ansigt. himmelblaa Engleøjne, hvidt Slips og lyslokket
Haar.
Det var Hr. Skolelærer og Kirkesanger J. P.
Mikkelsen-Sejstrup.
Han bukkede og skrabede, slog bredt og hjerteligt
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
