- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
28

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

28 Knagsted

sine Hjul og rullede „med Delikatesse og Anstand” ned
gennem Byen.

Efter nogen Flakken rundt i Gader og Stræder
(Ekstolderen havde, blandt mange andre uheldige fikse
Idéer, ogsaa den, at han aldrig spurgte Folk om Vej,
men partout vilde finde den ved egen Hjælp) kom
han ud paa en Gade, der kaldte sig „Frederikssundsvejen”.
Den gik meget stejlt nedad, saa han fôr som
en besat forbi Huse og Haver og forbi en Port, hvorpaa
der med store Bogstaver stod: Trægaarden. -
Saa drejede han til venstre forbi et gammelt Kapel og
susede videre ned ad Havnen til.

Inde over en Eng saa’ han Domkirken rage stolt og
imponerende med sine to slanke Spir lige lukt ind i
Himlen. -

Nede ved Havnen ligger pan en høj flakke en tem-
melig stor Landsby. som man kalder „Bjærget”. Men
saa højt føler Roskilde sig hævet over sine
Omgivelser, at man overalt i Byen siger: ned paa Bjær-
get. -

Knagsted halede sin Cykle op ad en stejl Sti, op
forbi Landsbyens Kirke.

Uden for et lille Hus deroppe holdt en Bondemand
med sin Vogn. Paa Husets Tærskel sad en Kat og en
4-5 Aars Dreng. Idet Esau gik forbi, bøjede Bonden
sig ned mod Drengen og spurgte i en noget forundret
Tone:

- Hva’? Er din Faer død? ... Og hvor er da
saa din Mo’er?

- Hun er paa Lokummet .., sagde Drengen stille.

Knagsted strøg medfølende den forladte over Haaret
og gav ham et Stykke Chokolade. - -

Saa travede han videre; forbi to gamle, sammenbyggede
Bøndergaarde og nogle Haver og Huse og
naaede omsider frem til en høj Gitterport, paa hvilken
der med gyldne Bogstaver stod: Sanct Hans Hospital.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free