Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 33
lidt efter lidt frem af Bølgetne. Og Fuglesværmen satte
med et Jammerskrig til Vejrs og flygtede.
Baaden roede tilbage; og Mændene forsvandt i Skoven.
- - -
Og ovre paa den øde Ø stod de fire kvieøjede og
saa’ sig forundret omkring. Saa listede de langsomt,
ligesom tøvende op over Sandet ...
Men da de saa stod deroppe og saa’ den store
grønne Flade ligge udbredt foran sig uden Hegn og
uden Vogtere, da satte de pludselig, alle paa én Gang,
af Sted i en kluntet, springende Galop frem gennem
Græsset. Og Halerne stak de til Vejrs som fire
lyksalige Standarter!
- Sol og Luft og Æde og Drikke og Elskov og
Søvn! mumlede Knagsted, der sad og
stirrede misundelig ud mod de lykkelige firføddede -
Sol og Luft og Æde og Drikke og Elskov og
Søvn! ... Uden at I blive som Dyr paa ny, skulle
I ingenlunde smage Lykken! ... Og saa er dog
Deherrer Samfundsreformatorer ved at træde sig selv i
Tungen af Iver efter at „oplyse Folket”!
Der ligger i Udkanten af Skoven, med Facaden stik
imod Syd, en lille straatækket, hvidkalket Hytte med
lysblaamalede Vinduer og Døre. Foran, ud mod Vejen,
er en, et Par Alen bred, blomsterfyldt Have - og inde
i Hytten bor Verdens gladeste Kone.
En Dag, Knagsted trak forbi med sin Cykle, gjorde
han hendes Bekendtskab. Hun stod bararmet i Vadskenegliché
og hængte Tøj til Tørring, medens Solen
straalede gyldent oppe over hendes Hovede, og Vinden
summede i Skovens Træer. Men straks hun saa’ den
fremmede Mand, holdt hun blysomt-gemytlig fem røde,
strittende Fingre op foran Ansigtet og dansede med et
skælmsk: Ih-h men uf-f! over Tærskelen ind i Huset.
Hun saa’ ud til at være godt og vel tresindstyve
Aar og havde graahvidt, kruset Haar og store, glade Øjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
