Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 60
En Herre i lang, gul Støvfrakke og høj Cylinderhat
rejste sig fra et Bord og gik. Og lidt efter samlede
„Damen”, han havde siddet og konverseret, Tøjet
sammen om sig, rettede paa sit blomstersmykkede
Møllehjul af en Hat og forsvandt samme Vej. - -
Kollegerne saa’ misundelige efter hende.
- Hvor skal de nu hen?
- Clausen, Clausen! ganske vist er Du fra
Gammelkøbing, men ...
Overlæreren rødmede dybt og skjulte sit Ansigt over
sin Kaffekop.
- Næ, sikken en sød lille Gretchen! - Knagsted
pegede hen mod en ganske ung Pige, paa en 15-16
Aar vel, som kom svansende ind ad Døren. Hun var
lang, opløben og næppe fuldvoksen. Hendes lyslokkede
Haar hængte i en Pisk ned over hendes stumpede
Jaket; og paa Hovedet bar hun en lille, hvid Straahat
med lyseblaat Baand om ... Hun saa’ ud, som skulde
hun paa Skoleskovtur.
„Dronningen” rejste sig og vinkede og nikkede; og
Pigebarnet skyndte sig hen til hende og tog Plads ved
hendes Bord.
- Det burde nu forbydes! sagde Clausen oprørt.
- Ja, er det nu ikke underligt, kære Ven, nikkede
Knagsted - men det er mig faktisk umuligt at blive
sentimental over dette her!
- Hva’ mener Du med det?
- Jeg mener, at disse kære Pi’er har det jo
udmærket. Se bare, hvor glade de ser ud; og hvor
pyntede de er, og hvor de snakker løs!
- Jamen, naar de saa kommer hjem!
- Mener Du: alene?
- Uf ... Ja!
- Aa, saa sover de og laver Kaffe og læser
Romaner og tænker paa Stadsen til den næste Aften,
og ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>