Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 77
Agnes! (Han førte hende nærmere hen til Bordet:)
Kendel Du ham ikke?
- Nej ... sagde hun forvirret - næ-æ ...
Studenten lo højt.
- Jeg er „Livsens Ondskab”! sagde Knagsted med mørk Stemme.
- Livsens ...?
- Livsens skinbarlige Ondskab, ja!
- Jamen, Hugo, jeg ...
Studenten stod ubarmhjertig og nød hendes
Hjælpeløshed. - Men saa fik han alligevel Medlidenhed:
- Skal vi ikke fortælle hende, hvem ...
- Nej! Næ-e! sagde Knagsted afgjort.
I det samme kom Clausen hid af Døren ... morgenfrisk, ren og munter.
- Og dér er „Livsens Godhed”, smukke Frøken! præsenterede Tolderen.
- Ja! sagde Studenten og hilste overrasket - der er virkelig den anden!
Overlæreren stod som Loths Hustru.
- Ja, gaa saa, Børn! nikkede Knagsted Og Tak, fordi I har vist Jer!
- Jamen skal vi ikke .... skal vi ikke præsentere ...?
- Nej! Gaa saa!
Den unge Mand lo igen, saa det klang i Stuen:
- Dette hér er virkelig et morsomt Rejseeventyr! ... kom saa, Agnes!
Og de gik. - Og udenfor piskede Regnen.
Overlæreren var bleven staaende midt i Værelset.
Han saa’, reverenter talt, ligefrem dum ud.
Knagsted sad stadig ved sin Kaffe:
- Det er et kedeligt Vejr i Dag, Clausen; vi kommer
vist ikke til Potsdam.
- Nej ... Hvem var de to unge Mennesker?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
