Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
82 Knagsted
De to Venner skævede om mod den sælsomme unge
Mand, der nu sad oprejst med Hovedet støttet i den
ene Haand. Han syntes ikke at ænse Larmen og Lyset
og Menneskene omkring sig; sad bare og stirrede ud
i Luften med nogle underlige store, glansløse graa
Øjne. Undertiden bøjede han Kroppen krampagtig
sammen og bed sig i Underlæben. Det saa’ ud, som om
han gjorde Vold paa sig for at beherske en
frembrydende Latter eller Graad.
Clausen rykkede uvilkaarligt nærmere hen til
Knagsted:
- Det var da en uhyggelig Bordfælle, vi dér fik!
hviskede han.
- Ja-a; men Du kan jo lade være med at se paa
ham, sagde Tolderen.
Tæppet gik atter op. Lyset i Salen dæmpedes. Og
„die creolische Sängerin Miss Morcasschani” begyndte
at slaa sine kraftige Triller.
I samme Øjeblik brast den fremmede ud i en høj,
fnisende Latter: Haa, haa, haa-aa! sagde han, men slog
saa en Haand haardt ind mod Munden, saa at Resten
af Latteren druknede i en halvkvalt, hvislende
Fnisen.
- Han maa jo være gal! hviskede Clausen Skal
vi ikke hellere flytte os?
- Nej, sagde Knagsted han interesserer mig ...
Sangerinden nede paa Scenen skreg op, saa det rungede,
slog ud med sine brune, juvélprydede Arme og
vrikkede frem og tilbage over Scenegulvet paa sine
højhælede Sko ... Saa standsede hun pludselig midt i et
Vers, slog det ene Ben højt op over Hovedet og ned
igen, og op igen og ned igen i sindssvag Hast og løb
ud. - Publikum jublede. Damen kom ind og slog en
Saltomortale. Publikum skreg. Og hun kom atter
ind og slog to Saltoniortaler, medens hun samtidig
intonerede Juvélarien af Faust.
Og Publikum hvinede af Henrykkelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>