Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
86 Knagsted
en Ærbødigheds-Duvning, som det mindst tog ham
tredive Sekunder igen at komme i Ligevægt efter.
- -
Saa stod de i den vidunderlige Park med dens herlige
Lindealleer, dens Fontæner, Statuer, Terrasser,
Orangerier og pragtfulde Blomsteranlæg.
Knagsted standsede lige inden for Porten:
- Ja, her i denne skønne Have, lille Clausen, sagde
han - holder jeg egentlig mest af at vandre
alene ...
Overlæreren saa’ betuttet ud:
- Jamen, kære, det kan Du jo da saa godt ...
Tolderen stak venlig sin Arm ind under hans og
trak ham med sig:
- Du lod mig ikke tale ud, sagde han - Jeg vilde
ha’ fortsat som følger: ... men jeg er meget henrykt
over, at jeg har dig med; thi din yndige Nærværelse
og herlige Snakkesalighed befrier mig fra det dybe
Tungsind, som altid slaar ned i mig paa slige
Ingemannske Steder som dette! Jeg er jo nemlig, min
gode Clausen, trods din og alle andre renlivede
Borgerinders Dom, en særdeles overordentlig „poetisk”
Hankat. Suset af disse historiske Træer og Synet af disse
vejrbidte Marmorfigurer, disse Springvand, disse Bænke,
disse Terrasser, dette Slot ... altsammen fylder det
mit saakaldte Hjerte med en bittersød Længsel efter de
svundne hellige Tider, da Kongerne var Konger af
Guds Naade og gik Morgentur i Scepter og Krone ...
da ingen Gade i Verden var bredere end Vimmelskaftet;
og da man var fire Uger om at rejse fra København
til Hamburg. - -
Se nu paa Terrasserne dér ... Ser Du ikke den
lille, magre, drengespinkle Friedrich der Grosse komme
vandrende der ned af med „Uhyret” Voltaire ved sin
Side. De er begge sirlig klædte i Knæbenklæder,
Spændesko, Allongeparyk og Kniplingsmanchetter. Deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>