Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
94 Knagsted
forestillet sig det som noget ganske vidunderligt ...
som nu for Eksempel her i Berlin „Unter den Linden!”
Jeg forsikrer Dig, at lige fra jeg var en lille Dreng og
første Gang læste om „Unter den Linden” i min Geografi
... jeg tænkte mig det som noget uhyre, noget
overvældende noget, der ganske vilde betage en
Aandedrættet .,. alene Navnet klinger jo som den sødeste
Musik! Og saa kan jeg ikke sige Dig, hvor ligefrem
pinligt et Indtryk, det gjorde paa mig, den Aften vi
kom kørende fra Jernbanen, og Du pludselig sa’e:
Her er „Unter den Linden”! Det var, som nogen
havde givet mig et Slag ... Først troede jeg, at Du
vilde drive Spøg med mig, og smilte bare triumferende
ved mig selv og tænkte: Nej, han skal ikke narre
mig, jeg ved bedre Besked! ... Men da det saa gik
op for mig, at Du havde Ret, og at det virkelig var
„Unter den Linden”, saa forsikrer jeg Dig, Knagsted,
at jeg kunde gerne ha’ grædt, saa flov og skuffet
blev jeg ved at se disse stakkels forkrøblede Træer!
Jeg ha’de jo tænkt mig Træerne saa vældige og store
og skyggefulde, at det vilde være et helt Eventyr
engang at faa Lov at vandre under dem! Træer med
Kroner som Skove og Stammer som de tykkeste Master
... og saa stod her kun disse! Det var væmmeligt,
væmmeligt! Jeg har jo nu ganske vist senere
set mange skønne og herlige Sager hernede, det har
jeg, og det er jeg ogsaa taknemmelig for ... men
denne første Skuffelse med „Unter den Linden” kan
jeg alligevel ikke forvinde.
Knagsted havde under denne lange Svada atter sat
sig. Han sagde ikke noget. Men han dampede og
dampede paa sin Pibe, alt medens han smilede
overbærende som en forstandig Fader. Han lignede en
lille Gud, der lytter til et sølle Menneskes barnagtige
Klagemaal.
Clausen saa’ hen paa ham med et Blik, der tryglede
om et godt og dulmende Svar:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
