- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
107

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knagsted 107

„National” i Karlsbad. Dér bor jeg sæl, og der bor næsten
alle danske.

- Tak, nikkede Knagsted venligt. (Men ved sig
selv tilføjede han: Saa ta’er vi altsaa ikke der ind!)

Clausen sad og kiggede ud af Vinduet. Han var i
en spændt og løftet Stemning ved alt det nye, han
saa’; følte vel omtrent det samme som en Student fra
Horsens, der for første Gang skulde se København og
derfor skælver under Forventningens Naadegave.

- Saa! sagde Jægermesteren.

Lokomotivet fløjtede; og Toget rullede ind paa
Perronen.

- Dette er altsaa Neuer Bahnhof?

- Det er Neuer Bahnhof, ja. Men Di gør nemmere
i at køre med til Alter.

- Ja, det vil vi ogsaa. Her er ikke ret mange
Mennesker at se.

- Næi; det er jo ogsaa kun en lille snottet By ved
Siden af Berlin.... Men i samme Øjeblik den rare
Jægermester havde sagt disse onde Ord, fortrød han
dem; og idet han kastede et forskræmt Blik hen mod
Overlæreren, tilføjede han ivrig - Men for Resten er
det jo ellers en køn By nok, Dresden, rigtig køn!
Jeg forstaar mig jo ikke videre paa ’et.

Saa kørte de igen.

- Er det Elben? spurgte Clausen; de kørte over
en gungrende Bro. Og paa Vandet til begge Sider
blev Baade og Pramme trukket af Sted af lange
prustende Dampere.

Jægermesteren var stadig ivrig for ikke at skaare sin
kære Kupékammerats Glæde:

- Ja, det er Elben, nikkede han og lod, som det
interesserede ham - Ka’ Di se derovre? Det er no’en
flotte Broer, di har her. Der er én nede ved Brühls
Terrasse, den er ligefrem storartet, Augustus Brücke
hedder den. Di si’er, at den er syv-otte hundrede Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free