Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 127
I det samme fór et Lyn flængende gennem Luften,
og et raslende og bragende Tordenskrald fulgte, som
larmede tusinde tunge Jærnbjælker sammen i Kaos. -
Publikum var rædselslagent tyet ind under
Restaurationsbygningens fremspringende Glastag; og der
lød et mangestemmet Skrig fra Kvinder og Børn, da Lynet
syntes at bore sin Ildsøjle ned i Klippen kun ti Skridt
borte. Men Skriget druknedes i samme Nu i Tordenbragets
rullende Buldren.
Saa fulgte der et Øjebliks lydløse Stilhed. Man vovede
næppe at drage Aande. Alle Ansigter var blege,
og alle Øjne stirrede store og rædde ud mod Uvejret:
Hvad om det næste Lyn jog splintrende ned gennem
Glastaget midt mellem Mængden!
Da pludselig, midt i Stilheden og Angesten, begyndte
et lille fornøjeligt Automat-Klaver henne paa en
Forhøjning i Hjørnet at spille. - En eller anden polisk Sjæl
havde listet en Ti-Pfennig ned i det; og nu hamrede
det frimodigen og uberørt af Livsens Foreteelser løs paa
den muntre Polka: In Grünewald ist Holzauction, ist
Holzauction, ist Holzauction ...
Man stirrede først forarget rundt paa hverandre. Man
rynkede Brynene: Hvad var dette for Drengestreger i
en saa alvorlig Situation! - Men saa listede der sig
hist og her et lille Smil frem; et halvkvalt Latterkluk
hørtes. Og da en fed Herre ganske uvilkaarlig begyndte
at vugge sin trinde Overkrop i Takt med Melodien, og
et Barn i det samme gav sig til at klappe i Hænderne
og pege hen paa ham og himmelfornøjet raabe: Sieh,
sieh doeh, Mütterchen, der Dicke, der Dicke! saa brast
Fortryllelsen, og Angesten og Højtideligheden slog om
i en rungende Latter, der overdøvede Regnens susende
Pladsken mod Taget. Og nu lod man Lynene knitre
og Tordenen buldre. Man ænsede ikke Uvejret mere.
Man stillede sig i Kø for at komme til at putte
Ti-Pfennige i Klaveret, der atter og atter maatte afhamre sin
glade lille Polka om Holzauctionen i Grünewald ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
