Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 129
- Aa det er vel et Udslag af Genialiteten! - -
Men jeg vilde for Resten gerne se hende dø, Duen ...
Ja, jeg er ikke ondskabsfuld, lille Clausen, aldeles ikke!
Jeg mener ikke, at hun skulde dumpe ned fra Bastei
og knække Halsen! ... Næe, jeg vilde gerne se hende
paa Dødslejet, forstaar Du ... rent videnskabeligt! -
Naturligvis ligger hun i Kniplinger fra Top til Taa og
med Ringe paa alle ti Fingre. Haaret er krøllet paa det
yndefuldeste; hun er omhyggelig sminket og pudret,
Og paa Natbordet foran Sengen er anbragt en guldsnittet
Salmebog og et Krucifiks midt imellem to tændte
Vokslys i Sølvstager ...: „Pollemand, min Ven, kys
mig! ... Tror Du, Gud er vred paa sin Marie
Antoinette, Pollemand? ... Aa sig Nej! ... Ræk mig det
lille Spejl dér! ... Er jeg ikke meget bleg? .
Husk, at jeg vil have vor Brudenatkjole paa, Pollemand
og to blegrøde Chrysanthemer i Haanden ... og
Haaret som Margarethe i Faust ... Hvor var Du dejlig
som Don José ... og hvor Du sang! ... Tag
Salmebogen, Pollemand ... syng, syng! ... Sminke!
Sminke! ... I d ne Hænder befaler jeg min Aand
...” ... Og saa dør hun. - Og ingen har nogen
Sinde set saa skønt et Lig. Pollemand har ogsaa selv
baade klædt, sminket og pudret det. Han er utrøstelig
ved Begravelsen. Man maa bære ham ind i Drosken.
- Men fjorten Dage efter optræder han paa ny i „Carme”
og henriver ved sin Stemme, sin Velskabthed og
sin Enkemandsstand det samtlige kvindelige Publikum
baade paa Gulvet og i alle Etagerne.
- -
Banelinien førte stadig langs Floden. - Trænet rasede
nu af Sted i fuld Fart; Landskabet blev ligesom
revet forbi uden for Vinduerne. Og naar man passerede
en Station, var det, som styrtede Bygningerne
sammen bag Toget.
De to Venner sad tavse over for hinanden, drukne
og øre i Hovederne af Farten og Larmen. Clausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
