Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 133
- Aa, de er jo saa korte, de Tunneller ...
- Ja ...
De saa’ igen ud over Landskabet. Der trak nogle
tunge Skyer op ude over Bjærgene; og det begyndte
at blive koldt.
- Skal vi ikke lukke Vinduet, Knagsted?
- Jo ... det kan vi jo gerne ...
Clausen halede Vinduet op og satte sig igen:
- Hvornaar er vi i Karlsbad?
- Godt Fire ...
Ikke et Sekund, siden de forlod Stationen, havde
deres Tanker sluppet Billedet af Manden, der var
hvirvlet rundt som en Top og havde hugget sit Ansigt
tungt og klaskende ned mod den haarde Asfalt.
Og pludselig sagde Knagsted:
- Det er meget bedre, vi taler om det, Clausen.
- Om hvilket ...? Overlæreren fór nervøst
sammen.
- Om ham, „Ich will Bier haben” ...
- Men Knagsted, at Du kan ...
- Naa ja, Herregud, jeg véd jo ikke, hvad han hed!
- Men det er meget bedre, vi taler om ham; saa faar
vi da Luft.
Clausen skuttede sig uvilligt:
- Du skal ogsaa altid tale ...! Han fik jo en let
og lykkelig Død ... og dø skal vi jo alle ...
- Hum! ... Saa’ Du hans Øjne?
- Ja, jeg gjorde ... men hvorfor skal ...
- De saa’ yderst henrykt ud, hva? ikke? ... Véd
Du, hvad han mindede mig om? Han mindede mig om
et Billede, jeg engang har set af et Menneske, der
skulde henrettes ... Det var en Illustration til en eller
anden Bulderroman ... Man havde været saa „hensynsfuld”,
at holde Dagen og Timen hemmelig for den
dødsdømte. Han vidste, at han skulde halshugges; bare
ikke hvornaar Højtideligheden skulde finde Sted.
Og han hyggede sig, saa godt han kunde, i sin Celle
Gustav Wied. II. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
