- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
140

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

140 Knagsted

Store, klodsede Pindevogne, trukket af tunge Okser
med vældige, buede Horn, kom forbi. Over Pindene
var spændt et hvælvet Tag af groft Lærred. Og dér
inde under sad Kusken, skærmet mod Vejr og Sol.
Han dampede sløvt paa sin korte Træpibe, lod Okserne
raade og fem være lige. Men naar han passerede et af
de malede Billeder, strøg han Hatten af Hovedet og
korsede sig. Piben lod han sidde ...

Paa en Eng uden for et lavt lille Bondehus løb en
halvnøgen Kvinde og legede Tagfat med en Flok
heltnøgne Børn. Hun jog af Sted efter dem i kluntede
Spring, fangede et af Børnene, løftede det højt op i
Luften, medens det skreg og sprællede; satte det fra
sig igen og sprang afsted efter det næste. Saa faldt
hun pludselig over en Tue. Børnene udstødte et
Glædeshyl og kravlede op paa Ryggen af hende. En
fem-seks Stykker væltede rundt oven paa hende, rev i
hendes Haar og sled i hendes Særk og nappede i hendes
Ben. Og hun hvinede og sparkede og slog om sig og
kunde ikke rejse sig for Latter ...

Der stod ved en Korsvej to gamle, hvidhaarede
Bønderfolk, en Mand og en Kvinde, med hinanden trofast
i Haanden. De ... Naa, men alle saadanne smukke
og karakteristiske Smaatræk kan man jo finde i enhver
Rejsebeskrivelse!

- -

- Sig mig, Clausen, spurgte Tolderen og saa’
ybsindigt over paa sin Ven - skærer Du Ansigt, naar
Du har Solen i Øjnene?

- Det véd jeg virkelig ikke, hæ!

- Nej, det véd Du vel ikke.

- Hvorfor spør’ Du dog om det?

- Aa, det var no’et, jeg tænkte paa ... Jeg lagde
Mærke til før, at Hr. Sejstrup kunde glo lige ind i den
uden at blinke. Det tyder paa Karakterstyrke. Han
bli’er sgu nok til noget! ... Kan Du gi en Cigar?
Han rendte jo med mine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free