- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
160

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knagsted 160

at han virkelig maatte siges at have løst en Opgave,
naar Føden omsider kyledes ind mellem Læberne.
Naar han parterede sin Pragerskinke, var det, som
larmede der en tyve-tredive Knive og Gafler rundt paa
Tallerkenen. Og bed han af sit Brød, sad man spændt
paa, om han ikke vilde hive Tænderne ud med det
samme, saadan flaaede han løs. - Efter Maaltidet greb
han ivrig Kaffekanden og svingede den, som vilde han
udbringe en Toast, eller kaste den i Hovedet paa en
Genbo. Og var det endelig lykkedes ham at faa Fluidumet
skænket og blandet med Fløde og Sukker, lagde
han begge Hænder omkring Koppen, stirrede stift paa
den ligesom for at tage Sigte og afventede saaledes et
forholdsvist Havblik, inden han polkerede den op til
Munden.

Nu maa man ingenlunde tro, at denne dog vistnok
til Tider ret generende Bevægelighed i nogen Grad
pinte ham eller gjorde ham trist. Den syntes tværtimod
at more ham. Han ligefrem klukkede, naar det gik rent
galt. Og han koketerede endogsaa med sin Tilstand.
Det saa’ man bedst, naar han efter Kaffen skulde have
Ild paa sin Cigar; hans Øjne skinnede da af fornøjet
Skælmeri, medens Tændstikken som en Lygtemand i
en Mose dansede rundt i hans skæggede Ansigt, forinden
det, ved en Art Overrumpling, lykkedes den og
Cigaren at træffe hianden.

Men han var ogsaa ærgerrig, var han, og øm over
sin Værdighed som selvstændigt Væsen. En Dag kom
han nemlig ind paa Kaféen i Følge med en yngre normal
Herre, der i Kraft at den større Magt, han havde
over sine Lemmer, af og til vilde yde den anden en
velvillig Haandsrækning. Ikke Tale om! Den gamle
daskede ham arrigt om Fingrene. Han vilde sæl! -
Og da den unge efter Kaffen forekommende strøg en
Tændstik af og holdt den hen til ham, lod Gamlingen
sin Cigar beskrive de mest komplicerede matematiske
Figurer og endte med at rive Tændstikken fra ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free