Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
176 Knagsted
med Rejsning som en Milepæl bort gennem Haven,
hvor Roserne duftede, og Fuglene sang.
- -
Efter en større Pause sagde Jægermesteren:
- Man kan sgu ikke se det paa Stabelsteen!
Og Overlærer Clausen rystede trist paa Hovedet og
sagde:
- Stakkels Mand!
- „Stakkels”? vrængede Tolderen – Falsk Psykologi,
lille Overdrev! Han tror jo nemlig, at det er
os, der er forrykte! ... Gud give, det var mig, der
ha’de skrevet en Pjece om Korsedderkoppen!
Hertil lo Jægermesteren, saa det rungede under
Kastanjerne.
Det havde fem Dage paa Rad rumlet uheldsvangert
inde mellem Bjærgene. En blaasort Tordensky havde
stukket Hovedet frem over en Bjærgtop og kigget ned
i Tepldalen, revet et lille Lyn af sig og saa trukket sig
tllbage igen.
Kyndige Folk sagde, at dette vilde ende med en
Forskrækkelse.
Og saa, paa den sjette Dag, kom den. -
Overlærer Clausen havde ikke været ved Kilden den
Dag. Han var noget forkølet og var derfor bleven
liggende i Sengen, plejet paa (let omhyggeligste med
Kamferolie og Vat af Fräulein Millinge. Han havde det
allerede noget bedre og laa og læste i en tysk Roman,
Fränleinen havde laant til ham af en Veninde. Den hed:
Rinaldo Rinaldini und seine schöne Rosa. Og den var
forfærdelig interessant.
Solen lyste frem mellem lette, hvide Sommerskyer;
Luften var lun og stille; og den hellige Grav syntes
vel forvaret. -
Da knaldede der pludselig et saa sindsvagt, ramlende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
