Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 214
hen og lader Benet kurere, kan man aldrig vide,
hvad Deherrer kan falde paa at overraske mig med.
Derfor har jeg foreløbig besluttet at snyde Guderne og
beholde Benet, som det er.
- -
De sidste Karlsbaderdage var for Resten gaaet rart
og behageligt for Tolderen. Han var bleven liggende i
sin gode Seng til Klokken otte og var saa haltet ud
til Pupp, hvor han havde truffet Overlæreren, der,
nærig som han dybest inde var, vilde nyde godt af
Vandet til det sidste og derfor kom bleg og
morgenmedtaget fra Kilden. -
En Dag havde Jægermester Krüger sluttet sig til dem
i Følge med en lille, bollet Fru Hansen fra Nakskov.
Fruen led af noget, hun i sin barnlige Jargon kaldte
„løbsk Nyre”. Hun havde derfor forladt Hus og Hjem
og Mand og seks Børn og Lolland for I Karlsbad, „der
jo ved Gud er saa berømt”, at forsøge at faa samme
Nyre tøjlet. Forøvrigt var hun glad og munter og
talende og pyntet; og inden der var henrundet et
Kvarter, havde hun udkvidret for de tre Herrer hele sit
Levnetsløb indtil de Intimeste Datailler. Munden stod
ikke lukket paa hende; og man sad i ligefrem Angest
for, at den forfløjne Nyre skulde søge den Vej ud.
- Hendes Mand var Herredsfoged og var ved Gud
saa optaget. Og de ha’de Have og seks Børn, fire
Drenge og to Piger. Og de sa’e i Byen, at den yngste
Pige lignede Fuldmægtigen; og det kunde ved Gud
godt være, for han var saa smuk, at man maatte se
paa ham; og han ha’de spist med ved Bordet under
hele Svangerskabet, og hun hade sagt til sin Mand,
at han maatte ta’ Følgerne, for man vidste jo, at hvad
man saa paa, naar man var i den Tilstand, det kom
Barnet til at ligne. Men nu var Fuldmægtigen sæl
bleven gift med den yndigste lille Kone fra Maribo, og
de var bleven viet i Domkirken, og de ha’de det ved
Gud saa allerkæreste; den unge Frue laa paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
