Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
232 Knagsted
Digteren endte sin Tale over Ordet: Som Du saar, skal
Du og høste!
Dog hvad Tolderen fik at høre og se, var ham
tilstrækkeligt.
Tæt inden for Hegnet lige over for Frederiksberg Slot
fandt han en glad Forsamlng af henved et Hundrede
Personer, flest Kvinder og Børn. De snakkede og lo og
morede sig udmærket. Og en syv-otte halvvoksne Drenge
og Piger fór støjende rundt mellem Mængden og legede
Saltebrød.
Midt i Kredsen ragede Vridsløse op, sit bekendte
Hoved hæsligere end alt Folket. Hans Skaldepande var
ubedækket, og hans ildrøde Haarkam lyste glorieagtigt
i Solen. Af hans fremstaaende Øjne stirrede det ene
andægtigt op mod Guds blaa Himmel, medens det
andet agtpaagivende vaagede over en stor Beridertromme,
der stod ved hans Fødder, og paa hvis skidengraa
Skind der laa en del spredte Fem- og Toører.
- Bag en noget luvslidt marineblaa Cheviots-Jakke
bar han en højrød, strikket Uldtrøje. hvorpaa der med
store brandgule Bogstaver var indsyet Ordene: Jesus
med Ild og Blod. - Der var Fred over hans Aasyn.
Hans Samvitighed syntes lettere ...
Trindt om og tæt op ad ham stod, lig en Skjoldvagt,
en halv Snes smaa, undersætsige Kvindfolk i
Frelserpigehatte. Det var rimeligvis de omvendte Almuejærn.
De saa’ ud, som vilde de gaa i Døden for deres
Mester. Og naar et eller andet af de saltebrødlegende
Børn kom for nær til Profeten, langede de ud efter
Ungen med deres fra Lærerindeperioden slagfærdige
Næver. Og traf de Synderen, fik de et stort Hurra.
- Kære Venner og Veninder! talede Digteren,
hvem intet syntes at afficere - nu har I hørt paa
mig. I har hørt, hvilken stor Gæde, det er for mig og
mine kære Søstre, at vi er bleven frelst. Thi, som man
saar, skal man og høste! Er der nu ingen af Jer, der
føler Trang til at følge i vores Fodspor? Aa, vi er saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
