- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
11

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


*



Og Tider kom, og Tider gik.

Men Baronesse Juliane forblev lige smuk og lige
levelysten. At hun i Aarenes Løb blev Moder til fire
sman Leumbachere, ændrede ikke hendes Syn pan Livet.
Hun overlod Børnene til Ammer og Barnepiger og red
og kørte gennem Mark og Skov ved Dag og Aften i
Solskin og Regn. Og om Nætterne var hun enten selv
Værtinde, eller hun fejredes af Mænd og Kvinder
rundt paa Egnens Gaarde som Gæstelagenes stolteste
Frue. –

Og da hendes Hannibal omsider, ifølge Naturens og
sit Adelspatents ubrydelige Love, blev mæt af hende
og begyndte at søge fremmede Gudinder, da lo hun
blot op med en kraftig og sund Matronelatter: Hun
havde for længst set alt for meget af Livets Fastnachtsspiel
til at kunne forfærdes og forarges .....

Men hun blev dog noget mere reserveret, noget mere
afvisende i sin Optræden. Forskansede sig bag sit Hus
og sine Børn og holdt sig en Del inden Døre.

Naturligvis fik hun ogsan et let Anfald af Religiøsitet.
Men det fortog sig snart. Thi efter moden
Overvejelse fandt hun Kogebogen mere menneskelig end
Bibelen. Hun var, kort sagt, bleven en praktisk Natur.

Og da Manden døde, og Sønnen overtog Baroniet og
senere gik hen og forlovede sig, da vidste hun, at
hendes Time som Herskerinde paa Næsset var slaaet.

Og til at begynde med veg hun rolig og behersket
Pladsen, som det sømmer sig en detroniseret Dronning,
der kender sin Pligt.

Men hun glemte aldrig, at hun havde været Dronning.
Fra Slottet var hun forjaget, der var hendes
Magt endt; det havde hun indset fra sit allerførste
Møde med Svigerdatteren. Men af sine fordums
Hofsinder rundt paa Egnens Proprietær- og Præstegaarde
krævede hun samme Dyrkelse og Underdanighed, som
da hun i sin Tid gjorde disse Eksistenser den Ære at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free