Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kusk og Tjener sad som skaarne i Træ paa den høje
Buk.
– Hun er i lyst! sagde Clara, der havde nappet et
Glimt at Bruden, da Vognen drejede.
– Lige idet de kører ind under Æresporten, rejser
vi os! nikkede Pastorinden – Men det maa ikke se
arrangeret ud! Kedeligt, at jeg ikke har faaet mit
Strikketøj med!
Nu kom Pastoren ilende med lange Skridt ned gennem
Nøddegangen. Frakkeskøderne stod ud i Luften
efter ham.
– Nej der, Adolf! sagde Fruen, og pegede hen paa
den anden Ende af Bænken, da han vilde sætte sig ved
Siden af hende – med Clara imellem os! Det ser saa
hyggeligt ud.
Pastoren tog Plads ved Siden af Datteren.
– Lige idet Vognen ruller ind under Æresporten,
rejser vi os og hilser. Men ikke for dybt!
– Tror Du, Datteren er med, Mor? spurgte Clara.
– Naturligvis har hun sit Barn med, ja!
– Det er han kommen nemt til! sagde Præsten. –
Selv faar han vist heller ingen.
– Hvorfor dog ikke? spurgte Clara nysgerrigt.
– Han er for fed, min Stump.
– Adolf! lød det advarende fra Fruen.
– Du behandler mig altid, som jeg var syv Aar,
Mor! vrissede Clara fornærmet.
– Det er Barnet i os, man skal leve paa! mente
Pastorsken.
Men Clara lagde sig kælent op til sin Fader og
hviskede:
– Hvad vil det sige, at Baronen er for fed?
Præsten smilede og sendte sin Kone et ondt Blik:
– Jeg tør ikke for din Mor! sagde han – hun er
Romantiker. Hun tror endnu, at de smaa Børn kommer
ud gennem Øret!
Fru Mascanis store, bløde Butterdejgsansigt bævede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>