Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægten 23
Baronen og hans Moder spiste kraftigt. Men den
unge Baronesse nød ikke meget.
Man talte om Vejret og om Bryllupsfesten og om
Rejsen.
Niels gik lydløst rundt og vartede op.
- Naa Helmuth, sagde den gamle Frue - nu er
Du vel glad, min Dreng, at du har faaet dig en
Kone?
- Ja det kan Du tro, Mor! mumlede Helmuth med
en Kartoffel i Munden - Og Vilde er saa god og saa
smuk!
Baronesse Alvilde bøjede Hovedet og saa’ ned i sin
Tallerken.
Ja, smuk var hun unægtelig med det askeblonde, let
krusede Haar, der faldt løst ned over det blege, ovale
Ansigt. Hendes mørkeblaa, tætsluttende Silkekjole endte
med en høj stiv Linning oppe i Halsen. Og Ansigtets
og Haarets Blondhed lyste frem af den diskrete Dragt,
som en bleg Pastel af en dunkel Ramme.
- I havde vel hver sin Køje i Nat, stakkels Børn?
sagde deri gamle Frue pludselig.
Baronen brast ud i en høj Latter.
- Ja Herregud! sagde den gamle stødt - man kan
vel tale! I er da konfirmerede begge to!
- Hun er frygtelig, Vilde! hva’? Den Tale er Du
nok ikke vant til i Salonerne ovre i København.
- Eller i Buda-Pest! indskød Enkebaronessen.
- Mor! sagde Sønnen haardt og slog Haanden i
Bordet.
Og der blev en Pause, i hvilken Niels skaffede
Tallerkener til Desserten.
- Skænk Sherry rundt!
- Jeg tænkte meget paa Jer i Gaar, begyndte den
gamle Frue.
- Vi savnede ogsaa Svigermoder ...
Helmuth vilde jo ikke have mig med.
De unge rødmede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>