Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægten 25
- Aa, Karen kan vel ikke genere!
- Næi ... Men hun deler Dig, lille Vilde!
Helmuth rejste sig og gik hen og støttede Armene
mod Ryggen af Sofaen, i hvilken hans Kone sad:
- Skal vi saa gaa til Ro? spurgte han.
- Er Klokken saa mange?
- Den er ti.
- I København gik vi først i Seng Klokken tolv.
- Jamen nu er vi jo paa Landet! sagde han og
greb hendes Haand - Og saa ... og saa længes jeg
saa voldsomt efter Dig, Vilde! brusede det ud af ham,
medens han samtidig knugede hendes Haand, saa at
hun var ved at skrige.
- Men Helmuth, Helmuth dog! sagde hun og rejste
sig.
- Jamen Du er dog min egen, lille søde Kone,
Alvilda! han lagde Armen om hendes Liv - Er Du
ikke?
Hun stod rank og høj med bortvendt Ansigt og uden
at svare.
- Skal jeg gaa ind og klæde mig af først? spurgte
han kælent hviskende.
Hun nikkede stille og skød ham læmpeligt fra sig.
Saa greb han paa ny hendes Haand, kyssede den
taknemmeligt og gik.
Og efter et Kvarters Forløb, da alt var blevet stille
inde i Soveværelset, slukkede hun Lampen og fulgte
langsomt efter. -
Dette var de nygiftes første Dag paa Næsset.
- - - -
Men ovre i det grønne Gæsteværelse bag Riddersalen
sad Enkebaronesse Juliane i samme Time halvt
afklædt foran Toiletspejlet med en ikke ganske ren
Friserkaabe over Skuldrene.
Bag hende paa en høj til Øjemedet konstrueret
Skammel stod den døvstumme og satte Papillotter i den
gamle Dames Krøller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
