Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægten 27
og hentede hurtig en hvid, blondebesat, heller ikke
ganske ren Natkappe fra Toiletbordet og rakte hende.
Medens Fruen stod foran Spejlet og bandt Kappebaandene,
vendte hun sig pludselig op og sagde:
- Saa Du kan ikke lide Helmuths Kone?
Pigen virrede med Hovedet og skar Ansigter.
- Jeg heller ikke! vedblev Baronessen - Hun
bli’er vist Drengen en haard Sisken! ... Og jeg er
da jaget af Gaarde! lød det haardt - Men Enden er
ikke endnu! lagde hun til og nikkede - Enden er
ikke endnu! ... Lad os saa komme i Seng!
Stasia greb hende hastigt i Haanden og fingererede
sig ivrigt hen over Kjolelivet oppe ved Halsen.
- Skal vi kvæle hende? spurgte den gamle.
Den lille rystede paa Hovedet og glattede paa
Kjolelivet, som om hun glattede et Baand til Rette.
- Sludder! brummede Baronessen - Du skal da
ikke ha’ den paa i Nat!
- Jo, jo! nikkede Pigen, som skulde hendes Hoved
hægtes af.
Den gamle Dame smilede overbærende. Hvorpaa
hun gik hen og aabnede den messingbeslaaede
Dragkiste:
- Her er den! sagde hun og rakte den døvstumme
en stor, højrød Silkesløjfe - Men lad mig nu se, at
jeg ikke skal ta’ den igen i Morgen, Mamsel!
Stasia lagde Haanden paa Hjertet og svor evig
Troskab.
- Klæd sig saa af!
Og lydig gav den lille sig til at afføre sig sine
Klæder.
Enkebaronessen tog et Par Skridt hen mod sit
Sovested.
Men pludselig standsede hun, vendte om og gik hen
til et af Vinduerne, hvis øverste Haspe (den nederste
manglede som paa de fleste af Gaardens Vinduer) hun
aabnede, og bøjede sig halvt ud over Karmen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>