Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægten 31
Huller i Gulvet; de siger, det er Rotterne, for dem er der
mange af, jeg kan høre dem om Natten lige over mit
Hoved; Karen ler af mig, naar jeg siger, at jeg er
bange for dem, saa jeg gør mig jo Umage for ikke at
lade mig mærke med det. Men nu skal Du høre, i
Gaar kom Karen ind fra Haven og sagde, at jeg skulde
stikke min Haand i hendes Lomme, for der var noget
til mig; og jeg gjorde det da ogsaa; men da jeg saa
følte omkring dernede, saa skreg jeg saadan og var
lige ved at besvime; for véd Du, hvad det var? En
Snogeunge! Hun havde fanget den nede i Jordbærrene
og syntes, den var saa sød. Jeg kan ikke begribe, hvor
nogle Mennesker bliver saa modige fra! Hun maatte jo
straks gaa ud med den igen og morede sig kosteligt
over min Angest. Men da hun fortalte det ved
Frokostbordet, skændte Hendes Naade da ogsaa paa hende; for
tænk, om det havde været en Hugorm! Karen vidste jo
ikke noget om, at Snogene har to gule Nakkepletter,
men nu har jeg da lært hende det. Vi har ikke været
paa Visitter endnu, men Hendes Naade siger, at vi
snart skal ned I Præstegaarden. Bare der nu var nogle
Mennesker, som jeg kunde slutte mig til; men det er
der vel nok i en Præstegaard. Hvor vilde jeg dog
gerne hjem til Jer i Sommerferien; men det kan vel
ikke lade sig gøre, og det koster jo ogsaa mange
Penge. Kan Du huske, hvor vi ofte talte om, at jeg
sagtens kunde være glad, at jeg havde faaet Plads hos
saadanne fine og dannede Mennesker? Men jeg synes
nu, at det er ganske anderledes, end vi tænkte os det.
Men nu er jeg her jo, og maaske jeg senere bliver
glad ved det. Aa, men naar jeg saadan sidder
ved mit Sytøj ude i Haven, og Karen løber og leger,
og Solen skinner, og Fuglene kvidrer oppe i Træerne,
saa tænker jeg altid paa vor lille Have i Hobro,
dengang Fader levede, og vi havde det godt! Jeg synes,
det er saa underligt, at det alt sammen er forbi, og
bilder mig altid ind, at det hele her er en Drøm, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
