- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
34

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

34 Slægten

Og saa tog han examen artium og skulde vælge sit
Studium.
Læge! sagde han afgjort. Og i sit stille Sind tilføjede
han: Kvindelæge! Thi Kvinden, som Køn
betragtet, var saa at sige gaaet ham i Blodet. Sjældent
talte han med sine Kammerater om Kvinder og da altid
paa en haanlig-raillerende Maade. Men dybest inde
i ham, helt nede paa Bunden af hans Sjæl, laa altid en
nøgen Kvinde og strakte Armene ud mod ham. Og
naar han færdedes paa Gaden, i Teatret eller i Selskab,
klædte han altid af hver Kvinde, som han traf paa. Ja,
det gik saa vidt, at han, naar hans Søstre gjorde Toilette,
lurede bag Døren ind til deres Værelse for gennem
Nøglehullet at fange et Glimt af deres hvide
Lemmer.
Og alligevel endte det arme Menneske med at blive
Præst!
Det var hans kære Forældre, som næsten tvang ham
dertil ved Bønner, Forestillinger og Trusler, som Forældre
ofte har for Sæd.
Og han gav omsider efter og kastede sig nu ogsaa
med Energi og Iver over sit Studium.
Men jo flittigere han læste, desto klarere stod det
for ham, at alle hans Tilbøjeligheder var i skarpeste
Modstrid til, hvad han nu lærte og senere skulde være
en Forkynder af. Og han blev til Tider greben af en
mystisk Skræk for sig selv, for sine Tanker og Længsler.
Hele hans Studietid forløb under en oprivende Kamp
mellem "Kødet" og "Aanden". Han græd, bad, fortvivlede
og paalagde sig Pønitensestraffe: piskede sin
nøgne Ryg med den Rem, han i sin Skoletid havde
haft om sine Bøger, - strøg sig med brændende Cigarer
ned over Arme og Ben og tænkte i sine mest
hysteriske øjeblikke paa at gilde sig.
Men naar han saa Ugen igennem havde levet i én
lang, nervøs Ophidselse, en Plage for sig selv og andre,
slappedes hans Modstandsevne, og han søgte paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free