Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 49
Byen, at de i Gaar havde spist til Middag paa Næsset;
og som smigrede for »Baronen« og i det mindste lod,
som om de lyttede til hans Udtalelser og Meninger
med en Slags religiøs Andagt. Og Helmuth havde der-
for stadig været vant til at betragte sig som en lille
Konge, hvem alle Egnens »Ufødte« saa’ op til med
Hatten i Haanden.
Derfor var det ham nu rent ud sagt til lidt Besvær
at være Genstand for sin Forlovedes og sin Sviger-
mamas Korrigexinger og Irettesættelser. Men han lagde
Baand paa sig og fandt sig i dem med en Bjørns God-
modighed. Dels fordi han var fuldstændig elleskudt i
sin fine Hjertenskær, i hendes Klæder og hendes hvide
Hud, og af den Grund søgte at være hende tilpas paa
alle Maader. Og dels fordi han stille glædede sig til
ved sit surterhvervede Verdensmandsvæsen ar kunne
accentuere for ,, Bønderne" derhjemme, at han, trods sit
Maskepi med dem, dog var en ægte Adelsmand, der
havde forstaaet af vinde sig en Brud af det reneste og
fornemste blaa Blod . . . . Og saa fik vel ogsaa denne
Skolemestereren en Ende, naar Alvilda først var bleven
hans Kone!
Og Vinteren gled fredeligt hen paa Næsset med sit
Arbejde inden Porte og Døre. Et Par Gange tog Hel-
muth til København for at besøge sin Forlovede; og
hver Gang kom han mere dannet og mere forelsket
tilbage. Hans erotiske Fornemmelser havde hidindtil saa
godt som ligget i Dvale i hans fede, lidt tunge Legeme.
Ganske vist havde han haft et Par løse Forbindelser
med en Mejerske og en buttet Husholdningselev. Men
det var bare »Kødet", der momentvis var kommet i
Brand ved et Høstgilde eller en munter Julekalas. Nu
derimod, lige over for Fru Raskowitz’ besnærende og
mere raffinerede Yndigheder, var Helmuths slumrende
» aandelige" Længsler efter kvindelig Omgang og kvin-
delig Forstaaelse bleven vakt! Han kunde sidde i sit
Oustav Wied. Ill 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
