Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 67
den hellige Skrift. Han vidste nemlig, at det gjorde
hende ondt.
Baronessen b.
- Indrømmelse er Tilgivelse! sagde hun - Annam-
mer herpaa Syndernes Forladelse!
Og hun rakte paa ny Haanden ud mod Pastoren, der
atter greb den og denne Gang kyssede den, idet han
samtidig sendte sin Kone et Blik, der ligefrem tindrede
af Skadefryd.
Fru Mascanis Stemme skælvede, da hun begyndte:
- Jeg synes, Adolf, at
- Hvilket, min Engel? afbrød Præsten hende blidt.
- At jeg skulde drikke en Kop Kaffe? Ja, Tak, men
der er jo ingen, der har budt mig nogen!
- Nu skal jeg hente en Kop, Far! skyndte Clara
sig at sige.
Hun kendte Atmosfæren i Hjemmet og vilde afværge
en Udladning.
For Resten holdt hun mest af sin Fader, hvem hun
lignede baade af Ydre og Indre. Og hun havde ofte
trøstet ham og talt ham til Rette, naar han havde et af
sine Fortvivlelsens Anfald.
Baronessen saa’ interesseret nysgerrig fra den ene til
den anden af disse to lykkelige Ægtefolk. Havde hun
været en Mand, havde hun sikkert følt sig ilde til Mode
ved Situationen. Men nu var hun en Kvinde og befandt
sig som Følge deraf lig Aal i Mose.
Pastoren fik serveret sin Kaffe.
- Hvis Deres Naade ikke har noget imod det, vilde
jeg gærne tænde mig en Pibe? spurgte han.
- Ja værsgod! sagde Baronessen - Jeg er for
længst tilrøget!
Mascani gik ind i sit Studereværelse og kom lidt
efter tilbage dampende af en mægtig Pibe.
- Det smager saa herligt til Eftermiddagskaffen!
sagde han og sendte demonstrativt en kraftig Røgsky
hen mod sin Kone.
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>