- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
69

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men Fru Mascani skubbede med et Stød sin Stol
tilbage og forlod hurtig Stuen .....

*



Ach, mein Gott, mein Gott! Der findes ikke i den
samlede Zoologi og Botanik to Væsener, der kan lege
med hinanden saa ynkeligt for Herren, som et Menneske
kan lege med et Menneske!

                                                 Næsset, Juli 18...

                 Kære lille Moder!

Der er da vel ingen syge derhjemme, siden jeg ikke
faar Brev? Du maa endelig skrive snart, for naar der
bare gaar et Par Dage over den Dag, jeg havde ventet
Brev, saa synes jeg straks, at alting bliver saa sørgeligt.
Jeg skal nok være fornuftig, som Du skrev til
mig sidst; men naar man sidder saa langt borte fra
alle dem, man holder af, og som holder af en igen,
saa er det jo ikke saa nemt somme Tider.

Jeg har da ikke turdet bede Hendes Naade om at
give mig et andet Værelse. Du skrev, at jeg skulde
vælge en passende Lejlighed til at bede hende derom,
men jeg synes aldrig, den kommer. Hun er sød og rar
nok imod mig, men jeg kan alligevel ikke faa mig til
at sige det, for hun er saa streng og fornem i hele
sin Optræden over for mig, at jeg tror, at hun bare
betragter mig som et Slags finere Tyende; hvad jeg jo
ogsaa kun er. Nu maa Du ikke blive bedrøvet, lille
Moder, for jeg vænner mig jo nok til det hele her.

Man kan jo heller ikke bestandig ligge i sin Moders
Dragkisteskuffe, som Du selv skriver, men har godt af
at komme lidt ud i Verden.

Hernede i Skolen gaar det rigtig godt, Børnene er
flinke og artige. Den lille Karen er en sød, lille en og
vi holder meget af hinanden. Men Du vilde vist rigtig
le af os, thi somme Tider er det næsten, som om det
var Karen, der var Lærerinden, og mig, der var Eleven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free