- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
71

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hun var meget glad ved at have mig i Huset. Jeg fik
naturligvis Taarer i Øjnene og ønskede, at hun altid
vilde være saadan, for saa vilde jeg gerne være her.

Jeg har da været paa Besøg med Karen nede i
Præstegaarden et Par Gange, siden jeg sidst skrev. Det er
rigtig rare Mennesker, især Pastoren; og hvor er han
dog en smuk gammel Mand! Og saa er han saa venlig,
han klapper mig altid paa Kinderne og stryger mig
over Haaret, ligesom Fader gjorde. Men Jomfru
Petersen siger, at han lever ikke lykkeligt sammen med sin
Kone, og det synes jeg nu er Synd for ham. Fruen
ser ogsaa altid saa streng ud, naar Pastoren er i Stuen;
men naar man er ene med hende, er hun meget god
og rar.

Uh, nu begynder Rotterne igen at gøre Spektakel
oppe paa Loftet; og her er jo saa lavt, at det lyder,
som om de løb omkring herinde i Værelset. Bare jeg
kunde ligge hjemme hos Jer om Natten og saa gaa
her over paa Skolen hver Morgen! Og saa være
hjemme hele Søndagen!
Her er saa uhyggeligt
hernede om Aftenen, naar alle de andre er gaaet i Seng.
Forleden Aften blev jeg saa forskrækket, at jeg blev
ganske stiv, thi pludselig var der en, som bankede
haardt tre Gange paa mit Vindue; det var bare en Gren
af Busken, som staar lige her udenfor, men det vidste
jeg jo ikke straks. Og her kommer saa mange
Edderkopper ind fra Haven; de løber hen under Loftet og
falder somme Tider lige ned i Ansigtet paa mig og
paa Halsen, og de vil absolut spinde deres Net inde i
Alkoven i Hjørnet lige over Sengen; Enkebaronessen
siger, at det betyder Lykke; men jeg ser da efter hver
Aften med et Lys og river dem ned, hvis der er
nogen. Paa en Maade er det jo godt, at Niels Tjener har
sit Værelse lige her ved Siden af mit, og somme Tider
er jeg jo ogsaa rigtig glad ved det; men han snorker
saa frygteligt, at jeg næsten ikke kan falde i Søvn. Og
forleden Nat var det, ligesom jeg hørte nogen græde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free