- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
78

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78 Slægten

lyste et energisk Glimt frem i hans øjne; og han knyt-
tede beslutsomt de fine Hænder:
Hvad om han optog Kampen paa ny og forsøgte med
Konerne!
Han rejste sig, skød Stolen tilbage og gik heftig be-
væget op og ned ad Gulvet:
Egentlig var han træt af Kvinder! Skuffelse paa Skuf-
felse havde de beredt ham. Han havde ofret paa dem
sine sarteste Følelser og sine skønneste Ord. De fineste
Kys havde han trykket paa deres Pande og Kind, og
med brusende Veltalenhed havde han skildret for dem
det kommende Kultursamlivs aandelige Samliv mellem
Kønnene! - Men naar han saa, Sejren vis, henrykt
havde grebet efter deres Sjæle, havde de i deres
naive Ukyskhed budt ham frem deres længselsfulde
Legemer!
Ja, han var træt af Kvinder!
Og dog: inderst inde i ham, dybest nede i hans
Hjertes skjulte Vraa, sad en evigt sugende Higen efter
blot at finde én retfærdig, én eneste en, for hvem han
Kind mod Kind og Haand i Haand kunde klage ud al
den dunkle Sorg og al det triste Vemod, som Livet saa
ubarmhjertig havde dynget ham paa.
Og denne Higen lod ham ikke i Ro. Vel havde han
lidt Nederlag paa Nederlag i sin Kamp for Idealet: det
bøjede han sit Hoved og tilstod. Men forført af Dig-
tere og Poeter, og hildet i en kortsynet Overleverings
blomsterspækkede Fraser, havde han grebet Sagen fejl-
agtigt an, idet han udelukkende havde sat sin Lid og
sit Haab til den uforsøgte Ungdoms højt priste og højt
besungne sne- og liljefarvede Uskyld og Renhed!
Ikke at han vilde frakende Ungdommen Retten til at
smykke sig med disse Prædikater: ingenlunde!
Men netop i selve denne Uprøvethed og Uforsøgthed
laa Grunden til hans Fataliteter. Thi værende til Stede
i en blot nogenlunde kraftig Potens grænsede disse
Egenskaber nær op til den Naivitet, der tangerer Be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free