Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Slægten
Det var en ret penibel Situation for dem, denne, at
være ene to. De havde ikke set hinanden i tolv Aar,
og Baronessens noget uheldige Ægteskab laa jo imel-
lem.
Til at begynde med indskrænkede de sig da ogsaa
til at tale om Vind og Vejr, om fælles Slægt og gamle
Bekendte.
Indtil endelig Baronessen pludselig brød Isen ved at
sige:
- Ak ja, Alex, der er sket mangt og meget, siden
vi to sidst talte sammen!
- Ja, stakkels Kusine! sagde Greven, idet han blødt
lagde sin Haand paa Baronessens Arm! - Men det
har gjort mig glad i Dag at finde Dig i saa tryg og
sikker en Havn! Din Mand er et prægtigt Menneske,
ikke sandt?
- Et udmærket Menneske! nikkede Baronessen.
Langt bedre end jeg havde fortjent!
- Hvor kan Du nu tale saadan, kære Alvilda!
- Fordi jeg ofte plager ham med mine Luner!
sagde Baronessen stille. - Jeg er ikke saa glad og
taknemmelig, som jeg burde være. Ofte føler jeg mig
bedrøvet og fuld af Sorg; og da er det jo ikke altid
saa nemt at skaane sine Omgivelser og lægge Baand
paa sine syge Nerver.
- Livet er ofte vanskeligt at leve!
- Ja.
- Men naar man ved sin Side har et Menneske,
som man kan betro sig til og tale med om alt . .
- Ja, saa vilde det være lettere! afbrød Baronessen
ham med et Suk. Men saa rakte hun pludselig lige-
som undskyldende sin Haand ud mod ham og sagde:
- Men Du er dog virkelig ikke kommen til Næsset
for at høre paa mine Jeremiader, kære Alex! Tilgiv!
Greven trykkede hendes Haand til sine Læber:
- Jeg tager din Fortrolighed som et Tegn paa, at
Du betragter mig som Ven, kære Alvilda!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
