Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 93
Hendes gamle Naades Enkesæde i Jerslev laa nede
paa Bunden af en fordums Grusgrav. Lunt og godt
skærmet mod alle ublide Vinde; kun med aaben Udsigt
til Landsbyens Gade i Syd.
Fire smaa Værelser bestod Lejligheden af, samt En-
tré og Køkken. Der var lagt nye Gulve i Stuerne og
sat ny Tapeter paa Væggene. Men de store Møbler, den
gamle Frue havde medbragt fra Næsset, fyldte lidt rige-
ligt, gjorde de: man kunde næsten ikke bevæge sig i
Stuerne for Bohave. Og saa var tilmed hele Loftet oppe
under Straataget stuvet pakfuldt af Sager, som der ikke
var Plads til nede.
Her oppe stod ogsaa det store, røde Klædeskab, som
Baronessen trods Helmuths Indsigelser absolut vilde
have med sig: » da hun ellers ikke havde noget at sætte
Stasia i, naar hun blev udtilbens!
Karen og den lille Frøken Jansen var i Dag for
første Gang henne at besøge den gamle Drage.
Frøkenen sad ene i Hjørnet af den store Empiresofa
inde i den forreste Stue og missede med sine smaa
forskræmte Kaninøjne rundt i Værelset.
Hun sad og rystede indvendig, Pusset, ved Tanken
om Stasia.
Ikke for aldrig det turde hun være ene i Stue sam-
men med hende! Hun frygtede hende, som et Barn
frygter » Bussemanden «.
Og nu var netop Baronessen ude i Køkkenet for at
tilberede Chokoladen; og Karen var løbet over i Bonde-
gaarden ligeoverfor for at sige til Jens Kusk, at han
om en halv Time skulde stille i Køkkenet til Mellem-
mad.
Om den døvstumme nu kom til Stede?
Men den døvstumme kom ikke. Hun var formodentlig
sendt et Ærinde i Byen, Gudskelov!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
