Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 99
- Hvad er det, der banker oppe paa Loftet? spurgte
Karen og lyttede.
Larmen deroppe var begyndt igen.
- Det er Stasia, det Utyske, der er i Skabet. .
saadan et Skab skulde Du ha’, min gode Jansen, og
sætte Vilddyret der ind i, naar hun blev for slem!
- Pyt! sagde Karen og slog med Nakken - for-
leden lukkede jeg Frøkenen inde paa .
Hun fuldendte ikke Sætningen, men lavede bare
nogle umaadelig store øjne, der var halvt forskrækkede
og halvt skælmske.
Kaninen rødmede Uber und fiber.
- Saa haaber jeg da, at Du fik nogle ordentlige
Strambuks, da Du lukkede op igen! mente Barones-
sen.
- Det var ikke mig, der lukkede op .
- Karen . . . bad Frøkenen og greb hende i Ar-
men.
Det var . . . det var Far! fuldendte Pigebarnet
ubarmhjertigt.
- Haa, haa! b den gamle Frue - Det har været
Spas for Helmuth!
Skønt Enkebaronessen havde stredet imod af
alle Kræfter (det var jo hendes Svigerdatters Barn),
havde hun dog ikke kunnet holde Stand imod Karens
muntre og indtagende Elskværdighed. Det smukke viltre
Pigebarn havde taget den gamle Raadsherres Hjerte
med Storm.
Ogsaa Karen var meget charmeret i sin Bedstemoder,
der var ganske anderledes morsom og »grinagtig" end
den stive, alvorlige »Grandma~ inde i København. Men
Baronesse Alvilda, som hurtig mærkede denne gensidige
Sympati, syntes ikke om den og modarbejdede den
aabenlyst og hemmeligt.
Saaledes var det, som sagt, i Dag første Gang, at
Karen aflagde Enkebaronessen et Besøg. Og hun havde
næppe faaet Lov dertil, om ikke baade Baronen og
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
