Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Hvad har hun gjort? spurgte Karen med Munden
fuld af Kage.
– Hun har sat Oldenborrer paa mig.
– Oldenborrer? spurgte Kaninen.
– Ja, Oldenborrer, det Skarn! nikkede den gamle
Naade vredt – I Middags, da jeg laa og sov inde
paa Sofaen, listede hun sig ud i Haven og fangede
fire af de største og satte dem op under mine
Skørter, saa jeg vaagnede ved, at de kravlede paa mine
Ben!
Frøken Jansen gyste stille. Men Karen lo, saa det
rungede.
– Sikket Grin! sagde hun.
– Nej, det var aldeles ikke "Grin", min Snut!
mente Baronessen lidt pikeret – for jeg hader Oldenborrer!
– Men hvor kunde det dog falde hende ind, Bedstemoder?
– Aa, jeg havde givet hende et Par Kindheste,
fordi hun slog mig en Tallerken i Stykker!
– Kindheste, spurgte Karen næsvist – hvor mange
ben har de?
– Fem! sagde den gamle og viste sin ene Haand
frem – Vil Du ha’ en med hjem?
Karen lo og greb Baronessens Haand og kyssede
den.
– Du er en morsom Kone, Bedstemoder! sagde
hun – meget morsommere end alle andre
Mennesker!
Saa rullede Vognen frem ude paa Vejen og holdt
foran Havelaagen, og samtidig slog Klokken seks paa
det store Ur.
– Der er Jens, den Skurk! sagde Karen.
– Men Karen dog! formanede Kaninen.
Og saa tog man Afsked og kørte bort ...
Og da Uret næste Gang slog fuldt Slag, præcis syv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
