Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Slægten
forceret og kyssede hendes Haand og skyndte sig ind
mellem de andre Gæster.
Og snart hørte man hans Latter og Tale klinge høj-
lydt gennem Stuerne .
Men naar han saa senere paa Aftenen kørte hjem
sammen med sin Kone og sin Datter, sad han tavs og
med lukkede ejne trykket ind i et Hjørne af Vognen.
Og ej heller Damerne talte. Alle gruede de for Natten,
der stundede til.
- Det er forfærdelig kedeligt, at han er min On-
kel! sukkede Karen og stirrede drømmende ud i Halv-
mørket.
- Man kan godt blive gift med sin Onkel, erklæ-
rede Clara Mascani afgjort.
- Ja, jeg har en Tante, der er gift med sin! sagde
Kaninen.
- Somme Tider gaar jeg ned i Vestibulen og ta’er
hans Hat paa og kysser hans Handsker! nikkede Karen
sværmerisk.
Frøken Mascani b og klappede i Hænderne:
- Du er storartet!
- De er af Ruslæder, vedblev den lille - Jeg har
taget den ene! . . . . Lugt! sagde hun og halede en
Handske op af sin Kjolebomme og pressede den ind
mod sit Ansigt.
Clara snappede Relikvien fra hende.
- Ah! sagde hun og borede Næsen ned i den -
hvor den dog er dejlig! . . . Maa jeg ha’ den, hva’
Baby?
- Næ, Du kan tro nej! skyndte Baby sig og rev
Handsken fra hende igen og gemte den ilfærdigt helt
nede paa Bunden af Lommen.
Kaninen sendte de to andre et forskræmt Blik og
rødmede. Hun begreb ikke, at de saa frimodigt kunde
blotte deres Hjertes Følelser . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
