Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Slægten
- Halløj! raabte Karen. - Kom dog, Frøken Jan-
sen!
- Her er saa dejligt! forklarede Clara Mascani. -
Vandet er ganske lunkent!
Men Frøkenen vinkede afværgende med Haanden ud
mod dem. Og hun gjorde sig Umage for at smile, me-
dens hun stjaalent tørrede Taarerne at sit Ansigt.
Clara og Karen havde taget hinanden i Haanden og
var vadet længere ud. Vandet naaede dem nu til højt
op paa Benene.
De saa’ pragtfulde ud, som de gik der med deres
runde, bløde, vaade Legemer lysende i Solen!
De naaede ud til Badehuset og kravlede op paa
Flaaden, som bar det.
Der stillede de sig op med Ryggene mod den
hvide, malede Badehusvæg og lod sig gennembage i
Solskinnet.
Saa hørtes der Raab fra Fjordens modsatte Bred.
Det var de badende derovre, som havde faaet É~je
paa dem.
Karen besvarede Raabet og strakte Armene vinkende
i Vejret.
- Nej, lad være! sagde Clara og greb hende om
Haandledene - Sæt, de svømmede herover!
- Ih! hvad gjorde saa det!
- Nu skal I komme i Land! raabte Kaninen. -
Klokken er mange!
- Ja, nu kommer vi! lød det tilbage.
Og Ordene klang klart og distinkt hen over Vandet,
som taltes der i en stor, tom Sal.
Pigebørnene hoppede ned fra Badeflaaden og satte i
lange Spring ind mod Strandbredden. De løb om Kap
og faldt og tumlede om og rejste sig igen og b og
hvinede. Men Clara Mascani, der var slankere og mere
langbenet end Karen, naaede først ind.
- Se, nu er det jo, man savner et Haandklæde!
sagde hun, da hun stod oppe paa Sandet. - Det skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
