Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Slægten
Klitterne med en Kikkert og saa’ paa, at Pigebørnene
gik i Vandet!
Baronessen slog oprørt ud med Haanden:
- Jeg vil ikke høre paa .
- Hæ, hæ! vedblev han klukkende - En smuk
Beskæftigelse for en »Herrens Tjener", hva’? Min egen
Datter og Deres lille, buttede Karen! De tumlede de
hvide Lemmer dernede som et Par Kid! . . . Aa, Herre
min Gud, Herre min Gud! skreg han pludselig og ka-
stede sig forover ned mod Bordets Plade - vær dog
mig arme Synder naadig!
Baronessen havde rejst sig. Hun rystede over hele
Kroppen som af Kulde. Vel havde hun af og til hørt
et og andet fortælle om Mascanis Kvindekærhed og
hysteriske Anfald; men hun havde tildels anset det for
Klaffer og Overdrivelse, thi saa ofte hun hidtil havde
været sammen med ham, havde hun intet mærket. Og
nu!
Hun var gaaet hen til Straahyttens Dør og stod og
stirrede ud mellem Træerne og lyttede, om ikke nogle
af Gæsterne skulde være i Nærheden.
Da lød der en stille Puslen bag hendes Ryg; og
hun vendte sig hastigt.
Det var Pastoren, som var kommen hen til hende.
Hun gjorde en Bevægelse som for at flygte. Men han
greb hende blidt i Armen og holdt hende tilbage.
Hans Ansigt var blegt som før, og hans øjne og
Miner trætte og slappe. Men man kunde se paa hans
Holdning, at Krisen var overstaaet, og at han bestræbte
sig for at beherske sig.
- Kære Fru Baronesse, sagde han og smilte som
for at berolige hende kan De tilgive en gammel
Mand, der et øjeblik ikke har været Herre over sig
selv?
- Lad os gaa! sagde hun og hendes Blik var fuldt
af Angest.
- De behøver ikke at frygte, nikkede han rolig. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
