Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 141
Og snart var Pladsen øde og tom. Kun stod der
hist og her ensom en forglemt Ko og brølede. Og bag
en Tremmeindhegning laa der en stor Orne og sov.
Pludselig satte den i med en saa ubarmhjertig Snor-
ken, at Graaspurvene, der holdt Kalas paa Gødnings-
klatterne rundt omkring i Nabolaget, skreg op i Rædsel
og flygtede bort, alt hvad Fjer og Dun kunde holde!
Det var blevet Aften.
Oppe i »Harmonien "5 store Sal sad paa Galleriet
under Loftet fire Musici og trakterede Blæseinstrumenter.
øjnene stod dem ud af Hovedet, og deres sveddryp-
pende, udspilede Kinder var ved at sprænges.
Lysekronens otte, højtblussende Petroleumslamper
frembragte ogsaa en Hede og en Os deroppe, saa at
man næppe kunde aande.
Og nede paa Gulvet snurrede Bønderne deres Kvin-
der rundt og stampede løs med deres sømbeslaaede
Hæle, saa at Gulvbræderne drønede som under Hov-
slag.
Der dansedes paa Livet løs. Fruentimmerne hang
opløste af Varme i deres Kavallerers Arme. Og naar et
Mandfolk slap sin Dame, sank hun som tilintetgjort ned
paa en af Træbænkene langs Væggene, lukkede øjnene
og stønnede og pustede, som om hendes sidste Time
var kommen.
Men dette forhindrede hende dog ingenlunde i at
overgive sig paa Naade og Unaade til den første den
bedste Danser, der strakte sin røde, svedige venstre ud
mod hende.
- Ska’ det være vos to, Marie?
Og uden at svare lagde Marie sig ind til Kavalleren
og lod sig dreje rundt, medens Vandet drev af Parret
som Regn af Ruder. . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
