- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
165

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slægten 165



Næssets Jorder gik mod Nord og øst lige ned til
Fjorden. Et stort Areal af de flade, side Enge havde
den unge Baron ladet inddæmme og dræne i sine før-
ste Regeringsaar. Og nu groede dernede stadig det
bedste Korn i hele Egnen.
Helmuth var meget stolt af denne sin Bedrift og be-
tragtede de 30 Tønder Land inden for de høje Dæm-
ninger som sin ganske private Ejendom, og han havde
glædet sig som et Barn til at opnævne dette Jordstykke
efter sin førstefødte Søn og kalde det: Hannibalsmarken.
Hidtil havde det maattet nøjes med at gaa under Nav-
net: det inddæmmede.
Men straks, han var bleven gift, havde han sagt til
sin Kone, at hun skulde skynde sig at føde en Stam-
herre, for saa skulde der drikkes Champagne paa Næs-
set, og Drengen og Marken dernede bag Skoven skulde
døbes paa samme Dag, og begge skulde de hedde
Hannibal.
Men nu havde han snart været gift et halvt Aar,
og der viste sig stadig intet Tegn til, at han skulde
blive Fader.
Hva’ Fanden, sagde han. - Du har jo dog faaet
Børn før, Vilde. Jeg kan sgu ikke begribe det!
Og han gik i sin Nød til Huslægen og betroede
ham sine Bekymringer og spurgte ham ud, om ikke
Raad fandtes.
Hæ, hæ! klunkede gamle Doktor Larsen og klap-
pede ham paa Skulderen. Kommer nok, kommer
nok, Hr. Baron! . . . Maaske skulde vi spise lidt min-
dre rigeligt. Kunde aldrig skade.
Og Helmuth tog hjem og sultede sig i tre samfulde
Dage. Og trods det, at han holdt mest af at r i d e
rundt i Markerne og til Arbejderne, saa begyndte han
nu at gaa - i det mindste den ene Ruude, den om
Formiddagen. Men Følgen blev bare den, at han mødte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free