Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Slægten
inderlig, knugende Sørgmodighed, en næsten grædefær-
dig Medlidenhed med hans egen fortvivlede Stilling.
- At hun k u n d e! malede det rundt i hans Hjerne
- At Vilde k u n d e! Herregud, hvad har jeg gjort
hende! Jeg er ikke saa fin og dannet som de Menne-
sker, hun er vant til at orngaas. Men det vidste hun
jo, før hun tog mig. Og jeg gør mig jo da Umage.
Jeg har næsten lagt at med at bande. Og jeg klær
mig da om til Middag. Alle hendes ønsker faar hun
opfyldt. Jeg bær hende jo paa Hænderne. En ny Kupé-
vogn har hun faaet. Og en Ridehest. Og Julius fik
hun straks op som Tjenestedreng! Hvor mange vilde
ikke ha’ gjort Vrøvl i mit Sted. Og hva’ forlanger jeg
til Gengæld for alt det? Bare at hun skal være lidt god
og venlig imod mig. Og saa gaar hun hen og . . . Og
jeg, der holder saa meget a’ hende; og jeg, der holder
saa meget a’ hende
Taarerne begyndte at pible frem i hans smaa, skikke-
lige Bjørneøjne og løb ham langsomt ned over Kin-
derne, ned i Skægget. Hans svære Krop rystede, og at
og til stønnede han som under en tunge Byrde.
Han sad stadig og stirrede frem f ur sig, medens
Tankerne væltede rundt inde i hans arme Hjerne. Paa
én Gang fangedes hans Blik at noget hvidt, der laa og
skinnede i Dagslyset, som faldt ind gennem den halvt-
aabne Dør. Først gled øjnene fra det igen, og han
rokkede frem og tilbage paa Bænken i sine triste, pine-
fulde Tanker, der ustandselig drejede sig ubehjælp-
somme og raadvilde om det samme Punkt: Og jeg,
der holder saa meget a’ hende; og jeg, der holder saa
meget a’ hende . . .
Saa rejste han sig med en pludselig Følelse af, at
her kunde han jo ikke blive siddende; han maatte ud
i Marken, ud til Forvalteren, ud til sine Folk; viste han
sig ikke, saa gik de bare og drev!
Atter faldt hans øje paa det hvide, der laa og skin-
nede paa Jorden henne ved Døren. Han bøjede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
