- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
172

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 Slægten

greve! Den Luseknækker! Om han saa traf ham midt
inde paa Torvet i Købstaden, skulde han splintre hans
Hjernekiste med sin Egekæp!
Helmuth var som en rasende Tyr at se paa, naar
Vreden betog ham: Der kom Skum om hans Læber
og Blod for hans øjne; og selv om den, han vilde til
Livs, havde søgt Frelse bag en Dør af Jærn, han vilde
ha’ løbet sin Tyrepande imod den i Forsøg paa at
splintre den!
Underligt nok, men hele hans Raseri koncentrede sig
for øjeblikket om Greven. Kunde han ramme ham,
vilde han føle sig tilfredsstillet og mættet. At Barones-
sen muligvis og rimeligvis var lige saa brødefuld, faldt
ham ikke ind. Eller han vilde ikke tænke over det;
turde ikke give den Mistanke Rum! bævede for at
finde hende skyldig; skælvede ved den blotte Tanke om,
at han skulde blive nødsaget til at skride ind ogsaa
mod hende. Han kunde ikke undvære hende; ikke
tænke sig Muligheden af at skulle blive tvungen til at
give Afkald paa Nydelsen af hendes Legemes Yndig-
heder. Duften af hendes Parfume, Lyden af hendes
Kjoles Raslen! Som en Hjort kæmper for sin Hind,
saaledes vilde han kæmpe for hende. Og naar han blot
havde faaet ryddet Rivalen af Vejen og var sikker paa
den uhindrede Besiddelse af Kampens Genstand, vilde
det bekymre ham lidet, om hendes Hengivelse til ham
var frivillig eller ej: Det var bare sin Ejendom sret, sin
uindskrænkede og ukrænkelige Ejendomsret, han for-
drede respekteret! For at sige det rent ud: Havde han
i Lighed med sine middelalderlige Forfædres Sæd og
Skik kunnet give sin Hustru et Kyskhedsbælte paa (og
han havde jo et oppe i sin Skuffe!) og laase det for-
svarligt af, naar han forlod hende, saa kunde hun for
hans Skyld gerne have tænk med Attraa paa andre
Mænd og higet i Længsel mod andre Guder. Han vilde
blot have smilet derved, tryg og sikker og uden An-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free