Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 175
- Hvor mange Læs har vi faaet ind efter Middag.
To og tyve.
- Holder Vejret sig?
- Jeg formoder det. Baromnetret stiger da.
- Naa . . . Vil De ta’ Journalen med op i Aften,
der er noget, vi skal ha’ set efter.
- Helmuth slog med en Finger op efter sin Hatte-
skygge og gik tilbage op over Marken ad Skoven til.
Han gik langsomt, Fod for Fod. Engang imellem stand-
sede han og stirrede ned for sig, som om han var
faldet i Tanker. Saa sparkede han pludselig til en Sten
paa Vejen, eller huggede med sin Stok til en opløben
Tidsel eller Skarntyde paa Grøftekanten. Og saa gik
han videre.
Men Forvalteren kløede sig i Nakken og saa’ langt
efter sin Husbond.
- Naa, Fa’en, Journalen var i Orden; saa ragede
Resten jo ikke ham!
Og han stillede efter Ordre med Journalen under
Armen oppe paa Kontoret en halv Time efter Herskabets
Middag.
Ved Bordet havde hersket den sædvanlige skulende
Tavshed. Karen og Kaninen havde næppe turdet se op
fra deres Tallerkener. Baronessen havde siddet stiv og
urørlig. Og Niels Tjener havde svævet rundt og serve-
ret saa lydløst, som det var ham muligt.
Julius viste sig ikke. Man havde fundet ham lig-
gende halvt bevidstløs i Døren til Borge~tuegangen. Og
nu laa han i Sengen med vaade Klude om Benene og
klynkede og jamrede og græd og raabte engang imel-
lem, at han var slaaet ihjel.
Karen havde været nede at se til ham og trøstet ham.
Og hendes srnaa Hænder knyttede sig i Vrede, hver
Gang hun saa hen paa sin Stiffader. Men sige noget
turde hun ikke.
Og sige noget turde ej heller Baronessen trods sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
