- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
178

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178 Slægten

- Men Helmuth dog! sagde hun og rettede sig
rask i Vejret. – Er Du forrykt?
Ja! Ja! Men det er Dig! Det er din Skyld! Jeg har
ikke bestilt andet end at føje Dig og være god imod
Dig! Og Du! Og Du!
Hun lagde sin Haand beroligende paa hans Arm.
Det var ikke langt fra, at hun var ved at smile. Men
hun betvang sig og saa’ ham rolig og trohjertet ind
i de vrede øjne.
- Sæt Dig ned, Helmuth, sagde hun. - Du øde-
lægger Dig engang selv med din Hidsighed. Sæt Dig!
Og lad os tale roligt sammen. Hvorfor gaar Du og
gemmer dine Sorger? Det bliver bare meget værre
saa; med d i t Temperament. Du trænger til at med-
dele Dig. Og hvem er nærmere til at være din fortro-
lige end jeg?
Han var sunken ned paa Chaiselonguen ved Siden
af hende, og hendes Haand gled blødt hen over hans,
medens hun talte.
- Jeg véd, at din Moder har været her i Søndags,
vedblev hun. - Og jeg véd ogsaa. hvad hun har sagt.
Din Moder kan ikke lide mig. Hvorfor aner jeg ikke.
Maaske fordi jeg har indtaget hendes Plads her paa
Gaarden. Jeg har prøvet alt for at drage hende til mig;
men hun er uforsonlig. Hun udspejder og udspionerer
mig, som om jeg var en Forbryder. Og rundt i Egnen
verserer de frygteligste Rygter, som stammer fra hende.
Og nu har hun jo været her og vil ogsaa fylde Dig
med den samme forrykte Snak om . . . om . . . om
mit Forhold til min Fætter, Grev Scheele!
Det gav et Ryk i Helmuth, og han stirrede stum af
Overraskelse sin Kone ind i Ansigtet. Hans Mund
aabnede sig, og hans Underkæbe fik et hængende, næ-
sten faareagtigt Udtryk.
- Du, mumlede han - Du . . . Du siger det selv?
Baronessen betragtede ham blidt smilende. Hendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free