Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 187
Saa gik han tilbage hen til Stolen.
- Klæd Dig nu af!
Men hun rørte sig ikke og svarede ikke.
Da begyndte han selv med famlende, nervøse Hæn-
der at rive Klæderne af hende, medens han ustandseligt
mumlede:
- Jeg skal vise Dig, hvem der er Herre! Jeg skal
vise Dig, hvem der er Herre!
En Times Tid senere sov Baron Helmuth trygt og
fast i Sengen ved Siden af sin Hustru. Han laa paa
paa Ryggen med vidtopspilet Mund, og hans buldrende
Snorken gav Genlyd i det højloftede Værelse.
Men Baronesse Alvilda laa med aabne, søvntunge
øjne og stirrede haabløst op mod den rosenrøde, mat-
lysende Arnpel over sit Hoved.
Denne Ampel, der hænger som et yndigt Kyskhedens
Symbol over enhver velordnet Ægteseng.
Kirken var overfyldt. Der sad Hoved ved Hoved i
i de lange Bænkerader. Mændene til højre for Midter-
gangen, Kvinderne til venstre. Bønder og Husmænd
med deres Kvinder og Børn. Alle var de i Kisteklæder-
ne; og Luften under de lave, hvidkalkede Hvælvinger
laa fuld af denne stramme, sødlige Lugt af Uld og
Hvergarn, der kun tages frem og bringes for Lyset og
Dagen ved Fester og paa de store Højtider.
Det var den fjortende Søndag efter Trinitatis; og Pa-
stor Mascani skulde holde Høstprædiken.
I Stolen nærmest Kordøren sad Pastorinden og Clara.
De plejede ellers at skiftes til at overvære Gudstjene-
sten. Den ene fulgte med Præsten over i Kirken, me-
dens den anden blev hjemme for at have Overopsynet
med Middagsmaden. Men i Dag var de der begge.
Mascani havde ønsket det. Ved Frokosten havde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
