- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
190

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190 Slægten

Frokostbordet, at han havde noget specielt at tale med
Menigheden om, fyldte hende med en kvælende Ræd-
sel. Og da hun nu saa’ hans øjne, der dybe og sorte
lyste med uhyggelig Glans frem af det voksgule An-
sigt, kun de hun have rejst sig og skreget ud i Kirken,
at man skulde gribe Præsten og føre ham bort, hjem
til Præstegaarden og lukke ham inde og hindre ham i
at tale!
Ogsaa oppe i Herskabsstolen var der Uro at spore.
Baronesse Alvilda havde bøjet sig hen mod sin Mand
og hviskende gjort ham opmærksom paa Præstens be-
synderlige Udseende. Og Hendes gamle Naade var
pludselig ophørt med at synge. Da Mascani havde
vendt Ansigtet om mod Menigheden og med sit Blik
havde omfattet alle disse krummede Rygge og Nakker,
havde hun set et skadefro Glimt spille i hans øjne,
og hans Læber havde trukket sig nedad som i usigelig
Foragt. Han havde mindet hende om en Skuespiller,
der bereder sig paa vildt og lidenskabeligt at udslynge
Haansord mod Guder og Mennesker, forbitrede, van-
vittige Haansord og Beskyldninger, der skulde fylde
Tilhørerne med Rædsel og Gru. - Og hun var bleven
halvt angest og halvt nysgerrig; og hendes øjne var
ikke veget fra hani, som han rank og knejsende i sin
folderige Kjole og med Pibekrave om Halsen var skre-
det frem gennem Koret hen mod Prædikestolen.
Nu stod han deroppe og støttede sine smalle, hvide
Hænder mod det røde Fløjl, hvormed Kanten af Præ-
dikestolen var betrukket. Hans øjenlaag sænkede sig
ned over hans øjne, Musklerne om hans Mund bævede,
og hans Fingre borede sig krampagtigt ind mellem
Læsepultens Guldfryndser . .
- Helmuth! sagde Enkebaronessen og greb sin
Søn haardt om Armen.
Men i det samme aabnede Præsten igen sine øjne;
og hans Stemme lød højt og klart frem over Degnens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free