Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 197
Engene, hvor Aftentaagen allerede begyndte ar hæve
sig i bløde, bølgende Puder.
Fra den modsatte Fjordbred lød af og til Stemmer
og Latter tydeligt frem over Vandet. En Ko brølede.
Hanken paa en Spand faldt klirrende ind mod Span-
dens Side. Og man hørte Slagene af en Trækølle, der
langsomt og sindigt rammede Kvægets Tøjrpæle ned i
den bløde, vigende Engjord.
Her har vi det jo rart! sagde Karen.
- Dejligt! nikkede Kaninen; men hostede i det
samme haardt og hult.
- Ikke hoste, Frøken Jansen! advarede den lille.
- Nej; bare lidt! smilede Frøkenen.
- Husk at bede Mama om Brystdraaberne i Aften.
Ja . .
Og saa tav de igen. -
En lille, bitte, hvidmalet Robaad kom glidende frem
over Fjorden. Den bevægede sig ad Næsseskoven til,
tøvende og forsigtigt, som om den var ude paa Rekog-
noscering. Hver Gang dens Aarer blev hævet op over
Vandet, spillede de i Solens Straaler som Bugen af
store, sølvglinsende Fisk. Og Kølvandet glitrede og
glimtede bag den i en lang, vuggende Stribe, der
bredte sig, blev mørkere og mørkere og til sidst helt
forsvandt.
- Er det din Onkels Gaard, man kan se derovre
mellem de to spidse Bakker? spu~gte Kaninen.
- Ja, sagde Karen uden at aabne øjnene. – Det
har jeg jo fortalt Dig saa tit!
- Hvor kan det være, at han aldrig mere kommer
her?
- Det véd jeg ikke. Mama si’er, at det er Høsten.
Men Pigerne si’er, at han er Uvenner med Fa’er.
Der steg et dybt Suk op fra Kaninens lille, flade
Jomfrubarm.
Karen aabnede det ene øje paa Klem og tittede op
paa Damen . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
