- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
201

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slægten 201

– Ja, begge Dele kan det jo ikke være, Baby.
Næi . . . Men j e g tror nu det er for Muserne!
Karen sad igen og dinglede med Benene. Hun havde
lænet sig tilbage paa Bænken og hvilede Nakken og
de udstrakte Arme mod Kanten af Rygstødet og stir-
rede op i Luften. Hendes Kjole var gledet op over
hendes Knæ, og der skinnede et Stykke af hendes
nøgne, guliighvide Ben frem oppe mellem Strømpen
og den nederste Del af de blondebesatte Mamelukker.
Bare Onkel Alex var her og kunde give mig et
Kys! sagde hun og vuggede smaanynnende Hovedet
frem og tilbage over Bænkekanten.
Kaninen sendte hende et sky Blik. Hun forstod ikke
den Slags Udbrud. Selv var hun ogsaa »forfærdelig"
betaget ef den smukke Grev Scheele. Men ingen Magt
paa Jorden skulde faa hende til at tilstaa slig Syndig-
hed; ikke engang for sit eget lille Hjerte?
Hun bojede sig frem og forsøgte at trække Karens
Kjole ned over hendes Knæ. Men det lykkedes ikke.
Den var for kort; Barnet var vokset fra den. Saa tog
hun sit Lommetørklæde op og bredte det stille ud over
Pigebarriets Ben. Det stødte hendes Blufærdighed at se
disse Par Tommer uantoriseret Nøgenhed. Og hun rød-
mede ved Tanken om, at der muligvis kunde komme
,,en Herre" forbi.
- Hvad skal det betyde? spurgte Karen og prøvede
paa at sp~rRe Tørklædet af sig. - Jeg fryser ikke!
- Nej, men her er saa mange Myg, Baby. De kan
let stikke Dig!
Baby (trejede Ansigtet om mod sin Lærerinde og
smilede taknemmeligt.
- Du er dog saa god og rar og sød, Frøken Jan-
sen! sagde hun. - Jeg holder næsten mest af Dig af
alle, alle Mennesker!
Og Fiøkenen fik Taarer i sine smaa Kaninøjne og
bøje de sig nel og kyssede hende paa Kinden . . .
Det var begyndt at mørknes. Taagen ude over En-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free