Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Slægten
- Men Mama dog! sagde Barnet.
- Ja, jeg er noget nervøs . . . Blæser det?
- Næi! sagde deri lille forundret. Det er jo Solskin
og dejligt Vejr!
- Er der mange Mennesker dernede?
- Ja-a; alle sammen!
- Var det et godt Brev, Frøken Jansen fik fra sin
Moder?
- Det véd jeg ikke. Hun har jo ikke læst det
endnu... Hvor længe tror Du, jeg maa blive oppe i
Aften?
Lige til Du bliver træt, Baby. Det er jo Høst-
gilde.
Saa længe! sagde den lille og kyssede begejstret
Baronessens Haand. - Kommer Du ogsaa ned og
danser?
- Ja-a .
- Og Fa’er?
- Ja, det gør han vist . . . Vilde Du ikke gerne
over til Grandma igen ovre i København?
- Nej, jeg vil ri’nok helst blive her! sagde Karen
afgjort og saa’ igen forundret op paa Moderen.
I det samme lød der tunge Skridt igennem Boudoi-
ret, og Døren til Toiletværelset blev aabnet unødigt
larmende.
Baronessen f6r atter nervøst sammen.
- Folkene er færdige med at spise! sagde Helmuth
og blev staaende paa Tærskelen. - Vi maa ned!
- Jeg har Hovedpine, min Ven .
- Det varer kun et øjeblik! sagde Baronen haardt.
Hans Ansigt var stift og koldt, og hans Tone komman-
derende som en Underofficers. - Kom saa med! Det
er noget, vi bruger!
Alvilda rejste sig; men hun støttede en Haand imod
Chaiselonguen, som om hun var svimmel.
Karen saa’ hen paa sin Stiffader med vrede, gni-
strende øjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
