- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
214

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214 Slægten

naar de vilde vove sig over Tændernes Gærde. Hendes
Naade sad vel rank og ulastelig nok paa sin Stol og
søgte at indbilde sig selv og Bordfæller, at Tilstanden
var, som den burde være ved en højadelig Diné. Men
hendes Kinder var blege under Sminken; og om hen-
cles ejne laa dybe, blaasorte Ringe, der fortalte højlydt
om pinefulde Dage og fredløse Nætter. Og naar hun
under Maaltidet skulde give Tjeneren et Vink med
Hensyn til Anretningen, skælvede hendes Haand, og
hendes Blik veg ud til Siden og bort for ikke at fan-
ges af Gemalens haarde, mistroiske cYjne, der lurede
paa enhver af hendes Bevægelser. Niels og Gutten Ju-
hus listede rundt, stive og afmaalte som Træf igurer.
Og kom de undertiden til at rasle med en Kniv eller
en Gaffel eller klirre med en Tallerken, sank de i
Knæene og spilede rædselsslagne øjnene op, som om
de ventede, at nu brid det løs! - Det var, som sad
der et eller andet Sted i Salen et usynligt Lig, der
ved den mindste utilbørlige Larm vilde aabenbare sig
og sætte i med et Skrig, som maatte fryse Blodet til
Is i alle Aarer.
Den sølle Frøken Kanin turde næsten ikke løfte
Spiseredskaberne op til Munden. Og saa tungt hvilede
Trykket og Uhyggen paa hendes stakkels Hjerne, at
hun i sin idiotilignende Tummelumsklied med stor Iver
søgte at formaa et Stykke Steg eller en Kartoffel til at
sidde fast paa den forkerte Ende af sin Gaffel. Og var
hun da, naar dette Fejigreb omsider gik op for hende
i al dets Utilbørlighed, Døden nær.
Den eneste, som ikke lod sig voldtage af Situatio-
nen, var Pigen Karen. Trods sin gentagne Paastand
paa ikke at have Spor af Appetit, lod hun sig Maden
smage, alt medens hun lyttede anspændt til Musikken
og med lydløst dinglende Ben søgte at følge de hys-
revne Takter, som fjernt og dæmpet klang frem gen-
nem Hvælvingerne i Balsalen nedenunder.
- Naar vi har drukket Kaffe, gaar vi ned til Folkene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free