- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
228

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228 Slægten

kan begribe, at de ikke er løbet ud, da de opdagede
Ilden. Og hvor maa det dog være forfærdeligt for Ba-
ronen, der holdt saa meget af sin Kone; nu fortryder
han da vist sit daarlige Humør i den sidste Tid; men
for sent!
Karen ligger inde i Enkebaronessens Seng og græder
og græder; men nu er hun da faldet lidt hen. Enke-
baronessen kom i Morges og hentede os her over til
Jerslev; det vil sige, hun blev selv paa Næsset hos
Sønnen, men Kammerpetersen tog med os. Jeg ved
ikke, hvor længe vi skal bltve her. Men maa jeg ikke
komme hjem til Dig? Vil Du ikke skrive til Baronen,
at jeg skal komme s t r a k s. Du kan jo fortælle ham,
at jeg er syg; og det er jeg jo ogsaa, for jeg har
længe haft ondt i mit Bryst og Hoved, og nu er det
blevet meget værre.
Lille, lille Moder, lad mig komme hjem til Dig og
de andre! Bare jeg aldrig var rejst fra Jer; jeg synes
næsten, at det var Synd af Dig at sende mig bort, for
jeg har aldrig haft det godt her. Bliv nu ikke bedrøvet
over, at jeg taler saadan; jeg skal være saa god, saa
god imod Dig, naar jeg kommer hjem!
Grev Scheele var slet ikke med ved Høstgildet, saa
vi kan ikke begribe, hvorledes han pludselig er kom-
men ned i Straahytten. Der er saa mange her, der ta-
ler ondt om ham, men det tror jeg ikke, for baade
Karen og jeg kunde saa godt lide ham. Hvad skal der
dog nu blive af Karen? Hverken Fader eller Moder har
hun mere. Saa maa jeg da være saa taknemmelig, at
miii egen lille, søde Moder lever! Og det er jeg jo
ogsaa, men mit Hoved er saa fortumlet, at jeg slet
ikke kan tænke. Jeg har bare et eneste ønske, og det
er, at jeg maa komme hjem med næste Skib; maa
jeg ikke nok?
Naar Du skriver s t r a k s, kan Brevet være her paa
Onsdag, og jeg kan rejse paa Lørdag. Søde, lille Mo-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free