Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Slægten
har været f o r n u f ti g e og ikke ladet sig beherske af
sygelige Ideer. Du maa tro, min Dreng, at jeg tit har
følt Trang til at tale rent ud af Posen med Dig; men
jeg mente jo, at det kun var en Overgang, og at Du
vilde rejse Dig igen, naar Du ha’de faaet tænkt .
J e g har jo ogsaa i mit lange Liv haft Tider, hvor
jeg har været ved at bukke under, det véd Du vist
godt, men jeg har altid taget et Tag i mig selv .
Og saa de a n d r e, Helmuth! fortsatte hun; og det
flammede op i hendes øjne. - Menneskene derude,
Pøbelen, de vilde jo trække paa Skulderen af os og
ynke og le os ud . . . kanske ogsaa nogle af dem
vilde føle Medlidenhed! Men vi, som er født over Ho-
ben, min Dreng, vi gamle Slægter, som har et Navn,
vi skal bevare for Snavs og Søle, vi bryder os ikke
om Medlidenhed! Og gør vi undertiden noget, der
kunde bringe Folk til at skrige op og raabe paa Skan-
dale, saa maa vi ta’ os sammen og løfte Hovedet dob-
belt højt for ikke at blive svinet til af dem, der staar
udenfor paa Gaden med Hænderne fulde af Skidt, som
de hellere end gerne vil smide paa os! Vi sidder da
Gud ske Lov saa højt til Vejrs, at ingen kan naa os,
naar vi ikke selv vil!
Enkebaronessens lange Tale var ganske gledet Hel-
muth forbi, som han sad der, sammeukrøbet og for-
overbøjet i Sofaen ved hendes Side. Hans Hjerne tum-
lede kun med en eneste Tanke. Og da hun holdt op
at tale, spurgte han, medens hans Fingre famlede ner-
vøst hen over hans Ben.
- Du véd det altsaa, Mo’r?
- Nej, sagde den gamle roligt - jeg véd ingen-
ting, Helmuth! Du har jo ikke fortalt mig noget . .
Og jeg saa’ som helst, at Du ikke gjorde det!
Baronen slog Hænderne for Ansigtet og stønnede.
- Helmuth, Helmuth! raabte den gamle Frue og
rev hans Hænder bort og saa’ ham ind i øjnene. For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
